BRANDHÆMMENDE WIN WIN PLADER
ØGET FOKUS PÅ BRANDSIKKERHED
I Bygtjek oplever vi, at blandt andre arkitekter, byggerådgivere og rækkehusproducenter i ind- udland har større fokus på brandsikkerheden i deres byggerier.
Det betyder en stigende interesse for brandhæmmende produkter og løsninger som Win Win Plader og ventilationslister, som vi med en veludrustet maskinpark kan producere og levere på specialmål på maksimalt 7 arbejdsdage.
KORTERE TID PÅ TAGET
Når du vælger at samarbejde med Bygtjek, får du adgang til et stort produktsortiment og et koncept, hvor du får leveret løsninger, der er klar til montering.
Brandhæmmende Win Win Plader er forbukket, så de passer til spærafstanden. De er derfor hurtige at montere og tilpasses nemt med en hobbykniv.
Resultatet er en let, enkel og hurtig montering, der giver kortere tid på taget og en effektiv byggeproces.
Se animationsfilm her
HVORFOR VÆLGE BRANDHÆMMENDE PLADER?
- De begrænser røgudvikling og forhindrer brændende dråber
- Pladerne er microperforerede og derfor diffusionsåbne
- Nem tilpasning giver en effektiv arbejdsproces
- Designet i 3 mm kraftig og 100% genanvendeligt PP-plast
- Leveres på specialmål inden for maksimalt 7 arbejdsdage
GENNEMTESTEDE LØSNINGER
Bygtjeks brandhæmmende Win Win Plader og ventilationslister er gennemtestede og har bestået en række test. De overholder blandt andet B-s2, d0 i henhold til EN 13501-1.
Kræver dit byggeri andre eller flere tests, står vi i Bygtjek klar til at hjælpe dig i mål og skabe tryghed i din beslutningsproces, hvad enten du skal bygge nyt, efterisolere eller renovere et større tag eller en facade.
BRANDKLASSIFIKATION
Den europæiske brandklassificering af materialers reaktion på brand angiver, hvor hurtigt og i hvilken grad et produkt bidrager til brand, ligesom den angiver, om der udvikles røg og brændende dråber.
Sammen med landets førende specialister i brandsikring arbejder vi på at få klassifikationen af vores brandhæmmende Win Win Plader og ventilationslister i hus.